Odder Gospelworkshopkor med 100 tilmeldte sangere synger en lille koncert med de sange, de har lært i løbet af dagens workshop. Det er sange med livsbekræftende tekster, – smukke ballader og up-tempo sange.

Publikum får også mulighed for røre sangstemmerne.

Dirigent og solist: Nina Luna Eriksen. Ved klaveret sidder Stephen Nørrelykke.

I forbindelse hermed vil der være et oplæg til debat v. Nina Luna, sanger, workshopinstruktør og psykoterapeut.

”Det syngende menneske”

Tilskyndelsen til at synge er medfødt.  Vi har som mennesker behov for at udtrykke os, – både som individ og i fællesskaber.

Får de musiske, følelsesmæssige og sociale evner større betydning for vores velvære? Bliver sundhedsfremmende anvendelse af sang og musik omsider en anerkendt og naturlig del af det offentlige behandlingssystem? Skal man kunne få recept på deltagelse i demens- og lungekor?

Fri entre. Tilmelding er ikke nødvendig.